¨

TV-station lukket for at fremme terrorisme - borgmester roser samarbejde med PET

Borgmester i Ringsted Henrik Hvidesteen (V) siger, at det kan give ro i maven hos alle borgere, at tv-stationen nu skal lukke. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST.

Ahwazna Fonden, der har base i Ringsted, får forbud mod at sende tv, har Radio- og tv-nævnet afgjort.

TV-stationen Ahwazna Fonden er drevet af eksiliranere fra Ringsted, som er sigtet for spionage. Nu skal stationen stoppe med at sende tv, fordi stationen fremmer terror.

Det har Radio- og tv-nævnet afgjort.

Afgørelsen betyder, at fonden ikke længere må sende tv på internettet eller via satellitet.

Nævnet begrunder sin afgørelse med, at der på kanalen i efteråret 2018 har været vist programmer, der groft overtræder bestemmelserne om, at der ikke må vises programmer, som på nogen måde fremmer terrorisme.

Ifølge nævnet er der i de pågældende programmer både direkte og inddirekte blevet legitimeret og opfordret til væbnet og voldelig kamp mod det iranske styre. 

- Vi har i Radio- og tv-nævnet truffet afgørelse om at pålægge Ahwazna Fonden straks at indstille sin programvirksomhed. Der har været enighed i nævnet om afgørelsen, hvor vi benytter os af nævnets strengeste sanktionsmulighed, udtaler nævnets formand, Elisabet Michelsen, i en pressemeddelelse. 

Talk of the town

Fredag den 28. september 2018 blev broer og færgeforbindelser i Danmark lukket ned i flere timer på grund af en mystisk menneskejagt.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste efterfølgende, at den iranske efterretningstjeneste havde planlagt et attentat mod eksiliranerne i Ringsted, der er en del af gruppen separatistbevægelsen Arab Struggle Movement for the Liberation og Ahwaz, som står bag Ahwazna Fonden. Bevægelsen kæmper for en selvstændig arabisk stat omkring byen Ahwaz i det sydvestlige Iran.

En norsk-iransk mand sidder aktuelt fængslet for at planlægge et angreb på en herboende iraner.

Borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten (V) siger, at sagen ikke har fyldt meget i gadebilledet det seneste års tid, men at alle borgere med afgørelsen nu kan få ro i maven.  

- Der er ingen tvivl om, at i de dage, hvor Ringsted blev landskendt, var det talk of the town, men så faldt der ro på igen, og i kommunen har vi undervejs haft et rigtig godt samarbejde med PET. Så egentlig har vi været betrygget, men nu er vi så endelig betrygget i, at der ikke skal være tv-station her mere, siger han.

Video: Borgmester Henrik Hvidesten (V) reagerer på, at eksiliranernes tv-station nu bliver lukket.

00:52 Luk video

Sidder varetægtsfængslet

Eksiliranerene sidder i øjeblikket varetægtsfængslet på en mistanke om, at de i Danmark har udført spionage for Saudi-Arabien.

De tre var angiveligt målet for en iransk efterretningstjenestes attentatplaner. En norsk-iransk mand sidder i hvert fald fængslet for at planlægge et angreb på en herboende iraner.

Men ifølge anklagemyndigheden havde mændene altså heller ikke selv rent mel i posen i deres gøren og laden i Danmark.

De nærmere detaljer i sagen fortaber sig indtil videre i det uvisse, da alle retsmøder har kørt for lukkede døre.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App