Forsøg på butikstyveri: Mand truede vagt og kunde med brevåbner

En mand forsøgte tirsdag aften at stikke af med en større mængde oksekød fra Føtex i Ringsted, og det resulterede i truende adfærd over for en vagt og kunde i forretningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et forsøg på tyveri i Føtex i Ringsted endte tirsdag aften i trusler med en brevåbner.

Det fortæller Henrik Larsen, som var kunde i butikken, da episoden fandt sted.

- Jeg observerer, at han går igennem kassen med en bærepose med oksekød uden at betale. Jeg følger efter ham, og nede ved Maxi Zoo indhenter jeg ham sammen med vagten, hvor han er helt oppe at ringe og truer os med den der knivlignende genstand, siger han og tilføjer:

- Mens vi står der, begynder han at tage stoffer ved at tømme to poser pulver i munden. Vi vil selvfølgelig ikke for tæt på ham på grund af brevåbneren, men efter lidt tumult får vi håndjernene på, og så får vi ham ind i Maxi Zoos baglokale, hvor han pludselig begynder at kaste op.

Ifølge Henrik Larsen tilkaldte de omgående en ambulance, ligeom politiet ankom til stedet. Vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden er anholdt og kørt på skadestuen. 


Nyhedsoverblik