Forbereder sig på nyt udbrud: Danish Crown laver risiko-lister over ansatte

Danish Crown i gang med at registrere, hvilke danske og udenlandske ansatte, der bor og kører sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske slagterigigant Danish Crown tager nu drastiske skridt for at sikre sig, at det store corona-udbrud med 120 smittede på slagteriet i Ringsted, også bliver det eneste herhjemme.

Det skriver Fagbladet 3F.

I et forsøg på at kunne bekæmpe fremtidige udbrud, er firmaet begyndt at gennemgå samtlige sine fabrikker og virksomheder i Danmark.

- Det er korrekt, at vi har sat gang i et større arbejde med at få et overblik over alle vores virksomheder i danmark, så vi kan reagere endnu hurtigere, hvis der udbryder smitte på en af vores andre fabrikker, forklarer Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown, til Fagbladet 3F.

quote Det er korrekt, at vi har sat gang i et større arbejde med at få et overblik over alle vores virksomheder i danmark, så vi kan reagere endnu hurtigere, hvis der udbryder smitte på en af vores andre fabrikker

Jens Hansen, pressechef, Danish Crown

Ud over slagteriet i Ringsted, har Danish Crown slagterier og virksomheder i Horsens, Sæby, Herning, Aalborg, Sønderborg, Esbjerg, Holsted, Rønne og Skærbæk.

Det største slagteri herhjemme ligger i Horsens og har omkring 1.200 ansatte.

Ifølge Flemming Hansen, formand for NNF Østjylland, som er slagteriarbejdernes fagforbund, kommer tiltaget fra Danish Crown på det rette tidspunkt.

- Et udbrud kan lige så godt ske på vores slagteri i Horsens, som det kunne ske i Ringsted. Og der er ingen tvivl om, at snakken om corona fylder på slagteriet her i Horsens. Det har ligget og rodet i baghovedet. Hvornår kommer det hertil? siger han til 3F. 

- Derfor synes jeg også, det er rigtig fornuftigt, at Danish Crown forbereder sig på det værste, siger Flemming Hansen.

Smitteudbruddet i Ringsted startede blandt polske medarbejdere, som ofte bor sammen og kører sammen til arbejde.

Læs også
Ny stor stigning:
Yderligere 41 ansatte på Danish Crown smittet med coronavirus
Læs også
Ny stor stigning:
Yderligere 41 ansatte på Danish Crown smittet med coronavirus

Da corona bredte sig på et stort Danish Crown-slagteri i Tyskland, var det også blandt østeuropæiske ansatte, som boede tæt sammen.

Hos Danish Crown i Horsens udgør de polske medarbejdere en endnu større andel af de ansatte med omkring 500 polakker ud af 1.200 medarbejdere.

Ifølge Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, er de udenlandske ansatte kun en del af den smittefokus, som slagterierne skal igennem i disse dage.

- Det er et stort og bredt arbejde, hvor vi har nedsat en gruppe, der skal se på, hvad der kan stille os dårligt, hvor der er risikofaktorer, og hvad der kan forværre smittespredning, så vi er forberedte. Men det er ikke sådan, at det arbejde kun retter sig mod vores udenlandske medarbejdere. Det gælder alle dele af virksomheden, siger han.

fagbladet3f.dk/artikel/danish-crown-laver-risiko-lister-over-ansatte


Nyhedsoverblik