Floorball-drenge fik hevet DM-guld i hus

En succesrig sæson for Benløse fik et flot punktum, da U21-holdet slog Rødovre i i finalekamp

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er formentlig nogle glade floorball-drenge fra U21-holdet, som nu også kan føje et danmarksmesterskab til oplevelserne.  

Benløses sejrrige sæson fik nemlig et flot punktum, da de søndag slog Rødovre i en tæt finale på banerne i Frederikshavn.

Ifølge en pressemeddelelse fra klubben sad Benløse dog på kampen det meste af tiden. Det stod 2-0 efter første periode på mål af Anders Christensen og Andreas Bilenberg. Anden periode var målløs, men i de sidste tyve minutter satte Mathias de Fries og Jesper Roland trumf på med mål til 3-0 og 4-0.

Rødovre kom lidt tættere på med to reduceringer, men rigtig spændende blev det aldrig, og til sidst lukkede Jacob Bøge kampen ved at sende bolden i Rødovres tomme mål til 5-2 og guldjubel.

Med U21-guldet har Benløse Floorball Club i sæsonen 2013-2014 sat sig på alle ungdomspokalerne. I januar vandt klubben U19-DM i Frederikshavn  og i marts var det U17-trofæet, der blev hentet hjem fra Rødovre.

 


Nyhedsoverblik