Flere kvinder kan have fået brystkræft efter mangelfulde undersøgelser

Tre kvinder har søgt erstatning, fordi de mener, at Ringsted Sygehus overså deres brystkræft ved mangelfulde undersøgelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tyder på, at der er flere kvinder, som kan have fået overset deres brystkræft ved mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Det skriver Jyllands-Posten.

Hvis du i perioden 01.01.2016 til 24.05.2017 er blevet fejlundersøgt, så HAR du allerede modtaget et brev med et tilbud om en ny undersøgelse. Hvis du ikke har modtaget et brev, kan du være tryg og skal ikke foretage dig yderligere, skriver Region Sjælland på deres hjemmeside.

De skriver desuden, at alle brystundersøgelser foretaget efter 24. maj 2017 er sket efter gældende nationale retningslinjer.

quote I anmeldelserne beskrives forsinkelser af brystkræftdiagnoser fra fire måneder op til et år

Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen

Men ifølge Jyllands-Posten har de mangelfulde undersøgelser fundet sted i en firårig periode – fra marts 2013 til maj 2017 – og ikke kun fra 2016 til maj 2017.

brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus
brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus

Hos Patienterstatningen, som er den instans, hvor fejlbehandlede patienter kan søge erstatning, har de fået ansøgninger fra tre kvinder, der mener, at Ringsted Sygehus har overset deres brystkræft ved mammografiundersøgelser, som er foretaget i perioden 2013-2015.

Styrelse truede sygehus med påbud

Dermed kan der være tre sager udover de i forvejen ni kendte sager om mulig overset brystkræft.

- Patienterstatningen har foreløbig modtaget tre anmeldelser, der vedrører behandlingsforløb fra perioden 2013-2015 – altså den periode, der ligger før den periode, som sygehuset og regionen har valgt at undersøge. I anmeldelserne beskrives forsinkelser af brystkræftdiagnoser fra fire måneder op til et år, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen, til Jyllands-Posten.

Annemarie Knigge
Læs også
Hundredvis af kvinder fik mangelfuld brystundersøgelse: - Det er ikke acceptabelt
Annemarie Knigge
Læs også
Hundredvis af kvinder fik mangelfuld brystundersøgelse: - Det er ikke acceptabelt

Senest kom det frem i sagen, at det først var da Styrelsen for Patientsikkerhed truede Ringsted Sygehus med et påbud, at omkring 90 kvinder fik tilbudt en genundersøgelse.

Til trods for at styrelsen to gange skrev til regionen, at de forventede, at regionen også genindkaldte de kvinder, der var henvist med smertesymptomer, afviste både Ringsted Sygehus og regionen at rette ind.

- Vi fik en præcisering fra styrelsen, som vi var usikre på, og så prøvede vi at beskrive alt, hvad vi gjorde, og det var styrelsen så ikke enige med, fortalte Vagn Bach, der er direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, til TVØST onsdag.

- Det var ikke for ikke at rette os efter den faglige ekspertise i styrelsen.

Jesper Fisker
Læs også
Kræftens Bekæmpelse opfordrer kvinder til at klage over mangelfulde brystundersøgelser
Jesper Fisker
Læs også
Kræftens Bekæmpelse opfordrer kvinder til at klage over mangelfulde brystundersøgelser
Se eller gense indslaget: Ringsted Sygehus genindkalde først 90 kvinder, der i sin tid var blevet fejl-undersøgt i forbindelse med brystkræft, da sygehuset blev truet med påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Nyhedsoverblik