Flere biler er blevet udsat for tyveri af ukendte gerningsmænd

Fire personbiler er blevet udsat for tyveri og rudeknusning i Ringsted mandag, mens en 75-årig kvinde fik stjålet pung og mobil fra bagagerummet.

I Ringsted blev fire parkerede biler udsat for indbrud mellem søndag og mandag.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Alle fire biler blev udsat for rudeknusning, men der blev ikke stjålet noget af værdi.

Politiet kom på sporet af sagen, da de mandag morgen modtog en anmeldelse om tyveri fra en personbil på parkeringspladsen ved Sct. Bendts Kirke. 

Der skulle blandt andet være stjålet en servicebog, som politiet fandt ikke langt derfra og returnerede til bilejeren.

20211013-000639-2-1920x1279we
Læs også
Politiet besøger lokale indbrudstyve i julen
20211013-000639-2-1920x1279we
Læs også
Politiet besøger lokale indbrudstyve i julen

Tilsyneladende er intet stjålet

Da politiet rykkede ud for at undersøge bilen, opdagede de to andre personbiler, som også havde fået knust en rude som den første bil. Politiet underrettede bilejerne, som ikke var klar over, om der var stjålet fra deres biler.

Den fjerde bil, som blev udsat for indbrud holdt på en parkeringsplads på Ole Hansens Vej, ikke langt fra Sct. Bendts Kirke.

Her var forskellige genstande fra bilen blevet smidt udenfor, men intet var tilsyneladende blevet stjålet.

Da politiet formoder, at rudeknusningen er sket mellem søndag eftermiddag og mandag morgen, vil de gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget usædvanligt i det tidsrum.

Indbrud i varebil
Læs også
Indbrudsbølge mod varebiler - politiet efterlyser videoovervågning
Indbrud i varebil
Læs også
Indbrudsbølge mod varebiler - politiet efterlyser videoovervågning

Tyveri fra baggagerum

Det var ikke det eneste tyveri fra en bil, som fandt sted mandag. Om eftermiddagen modtog politiet en anmeldelse fra en 75-årig kvinde, som havde fået stjålet sin pung og mobiltelefon fra sin bils bagagerum ved indkøbscenteret Ringstedet. 

Hun havde lagt sine varer, pungen og telefonen i bagagerummet ind i bilen, hvor en bekendt ventede, mens hun satte indkøbsvognen retur. I dette tidsrum stjal en mandlig tyv mobilen og pungen, uden den bekendte havde mulighed for at gribe ind.

Telefonen er efterfølgende blevet sporet, fundet og returneret til den 75-årige kvinde. 

Politiet forsøger at få yderligere signalement på tyven gennem blandt andet overvågning fra området. Desuden opfordrer de personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt på parkeringspladsen ved Ringstedet, om at give besked til politiet på telefonnummer 114.