Fint besøg i børnehave

MIN HVERDAG: Tirsdag fik Den Frie Børnehave i Ringsted royalt besøg i forbindelse med en vaskeægte nytårskur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag ankom en masse festklædte børn og voksne til Den Frie Børnehave i Ringsted.

- Der kom fint besøg – ”Dronningen” kom til Nytårskur. Hun ankom med pomp og pragt, hvor vi bukkede og nejede, og efter en kort tale delte hun ordner ud til alle børn, fortæller Birgit Bøgebjerg Pedersen, institutionsleder i Den Frie Børnehave i Ringsted.

- Vi dansede ”lancier” med Dronningen, og til sidst kom vi i audiens, inden vi sammen med vore bordherrer og borddamer gik ned til det overdådigt pyntede bord. Alle blev i den anledning fotograferet til pressens glæde, hvorefter tjenerne stod og ventede på at følge os til bords. Efter en lækker middag var vi ude og strække ben, inden kransekagen og champagnen blev indtaget, tilføjer hun. 

Det er Birgit Bøgebjerg Pedersen, der har indsendt billederne.


Nyhedsoverblik