Fik stjålet boltene på bilen: Jeg havde ikke selv opdaget det

Kommunalpolitikeren Daniel Nørhave (DF) er en af dem, der fredag morgen kom ned til en bil, hvor nogen havde fjernet boltene på bilens hjul.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 6.45 bankede det på døren hos Daniel Nørhave (DF), som bor i Ringsted midtby

- Da jeg kigger ud af kighullet, ser jeg, at det er to betjente, der står uden for døren og bliver noget overrasket, fortæller han.

Betjentene fortæller ham, at nogen har fjernet nogle af boltene på hans hjul på hans bil.

quote Det er jo ikke engang sjovt. Hvem render rundt med sådan noget værkstøj om natten og gør sådan noget?

Daniel Nørhave (DF), Ringsted

En anden bilejer havde opdaget det samme på sin bil og havde så kontaktet politiet om det.

- Jeg har kun 200 meter på arbejde, men det var alligevel en rigtig øv-start på dagen, fortæller Nørhave, der er medlem af Ringsted Byråd for Dansk Folkeparti.

Da Daniel Nørhave kom ned til bilen havde en anden bilist sat en seddel ved dørhåndtaget for at gøre opmærksom på de manglende bolte på fælgene. 

Bolttyveri på biler i Ringsted
Læs også
Efter bolttyveri: Politi opfordrer bilejere til at tjekke fælge
Bolttyveri på biler i Ringsted
Læs også
Efter bolttyveri: Politi opfordrer bilejere til at tjekke fælge

Ville ikke selv have opdaget det

Hvis ikke politiet havde været der, og der hang en seddel, tror du så, du selv ville have opdaget det?

- Nej. Jeg havde nok bare sat mig ud i bilen og var begyndt at køre, fortæller han og fortsætter:

- Jeg har ikke hjulkapsler på mine hjul, så jeg ville jo ikke undre mig over, at de ikke var der, og jeg tror ikke, jeg ville have set, at nogle af boltene manglede, fortæller han til TV ØST.

Nabo manglede også bolte på sin bil

Daniel Nørhave fortæller, at en af hans naboer også havde fået fjernet sine bolte, og hun havde ikke opdaget det til morgen.

- Hun var faktisk begyndt at bakke bilen ud, men fandt så ud af at noget var galt og stoppede, fortæller han.

Daniel Nørhave fortæller, at han er rimelig gal over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget.

- Det er jo ikke engang sjovt. Hvem render rundt med sådan noget værkstøj om natten og gør sådan noget? spørger han.

Lokalpolitikeren delte morgenens grimme overraskelse på Facebook: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik