Falck forlader hjemmeplejen helt

Ringsted var den sidste kommune, hvor Falck Hjemmepleje opererede, men nu siger de endegyldige farvel til den danske ældrepleje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falck forlader nu den danske hjemmepleje helt. Det sker i Ringsted kommune, hvor de sidste rester af Falck Hjemmepleje, der ellers er godkendt leverandør i kommunen, nu trækker sig fra kommunens udbudsrunde i både Ringsted og Sorø, og fyrer sine 63 ansatte. Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

- Der er reelt en meget trist nyhed,” siger FOAs forbundsformand Dennis Kristensen om Falcks endegyldige farvel til den danske ældrepleje. Den 30. september er det helt slut med Falck i ældreplejen.

- Falck har været en reel og yderst kompetent spiller i både sygeplejen og ældreplejen. Aftaler og overenskomster har altid været i orden. Når nu også Falck kaster sine sidste håndklæder i ringen, så viser det, at kommuner og myndigheder har presset arbejds- og udbudsbetingelserne i ældreplejen alt for voldsomt i bestræbelserne på at spare den allersidste femøre, mener Dennis Kristensen.

Tidligere har blandt andet servicegiganten ISS også forladt den danske ældre- og hjemmepleje, fordi grundlaget for at levere fornuftig pris og kvalitet ikke har været til stede.

Falck skriver til FOA, at afskedigelserne tænkes effektueret hurtigst muligt – og senest den 30. september.


Nyhedsoverblik