Erik donerer bus til udviklingshæmmede: - Jeg ser mange glade mennesker

Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter har to gange fået doneret en bus af Erik Kristiansen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Erik Kristiansen har i tretten år sørget for at udviklingshæmmede i Ringsted kunne komme rundt i deres helt egen minibus. Den har han nemlig betalt for.

Men bussen var nedslidt, så Erik Kristiansen har igen doneret en bus til Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter, der er et værested, som tager hånd om voksne udviklingshæmmede. Minibussen er er Renualt Trafic til ni personer. Den har kostet 350.000 kroner.

- Jeg havde pengene, siger Erik Kristiansen.

quote Det er kun tal på et stykke papir

Erik Kristiansen

- Det er kun tal på et stykke papir, tilføjer han

Giver mange muligheder

Tirsdag gik turen til Vikingefestival på Trelleborg, og det ville have været noget mere besværlig, hvis ikke det var fordi, Erik Kristiansen privat havde givet den nye bus. 

Sanne Haven socialvejleder ved Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter.
Sanne Haven socialvejleder ved Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter.
Foto: TV ØST

- Vi ville slet ikke have så mange muligheder, som vi har nu. Så var det offentlige transportmidler, og det er der en del af vores bruger, der har svært ved at bruge, siger Sanne Haven socialvejleder ved Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter.

Aktivitetscentre har ellers mulighed for at bestille busser hos kommunerne. Men der er rift om dem.

Du kan se reportagen fra Vikingefestivalen på Trelleborg øverst i artiklen