Enhedslisten lun på Ringsted

Partiet har vokset sig så stort, at de ikke længere kan afholde landsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro. Ringsted Kongrescenter er favorit til at tage over.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Enhedslisten nærmest er synonym med København, så overvejer partiet nu for første gang at flytte landsmødet ud af hovedstaden. Og alle pile peger på, Ringsted bliver byen, der skal danne ny ramme om landsmødet. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Over halvdelen af vores medlemmer bor i hovedstaden, så det er oplagt at lægge det tæt på, siger Per Clausen.

Ikke plads nok
Partiet har i den seneste tid oplevet at få mere end 1600 nye medlemmer. Sammenlagt er medlemstallet nu på 9385.

Det betyder, at Enhedslistens stamsted Korsgadehallen på Nørrebro i Købehavn ikke længere kan rumme de mange medlemmer. Det kan til gengæld Ringsted Kongrescenter.

Hvorvidt kongrescenteret bliver stedet, hvor landsmødet skal afholdes, bliver først endelig afgjort på partiets hovedbestyrelsesmøde d. 18.-19. august.


Nyhedsoverblik