Endelig en sejr til TMS Ringsted

Der har ikke været meget at juble over for TMS Ringsted dette efterår, men lørdag kom endelig en forløsende sejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 nederlag i 10 kampe. Sådan så den nedslående statistik ud for TMS Ringsted, inden opgøret mod Nordsjælland Håndbold.

Men med god opbakning fra de fremmødte fans i Ringsted-Hallen fik de grønblusede endelig point på kontoen. TMS Ringsted vandt et tæt opgør med 20-19.

Sejren kom i land ved hjælp af masser af vilje og fight, og det glæder træner Torben Nielsen, at holdet har fundet tilbage til de gamle dyder.

- Sejren er selvfølgelig en kæmpe forløsning. Det giver spillerne et selvtillidsboost, sagde den smilende træner efter kampen til TV2 ØST.

Trods de to point ligger TMS Ringsted dog stadig sidst i ligaen.


Nyhedsoverblik