Ekspedient spyttet i ansigtet - kunde var utilfreds med at blive kaldt "hr"

En mand, der opfatter sig selv som kvinde, blev så provokeret over, at en ekspedient kaldte ham "hr", at han spyttede ekspedienten i ansigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man skal finde sig i lidt af hvert som ekspedient. Men tirsdag eftermiddag blev det alligevel for meget for en 29-årig mandlig ekspedient fra en fritidstøjsforretning i Ringsted Outlet.

Han kontaktede nemlig politiet og indgav en anmeldelse om, at han netop var blevet spyttet i ansigtet af en mandlig kunde, som nu var gået fra stedet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Politiet kørte til centret, hvor den mandlige kunde blev tilbageholdt af vagter fra outletcentret. Manden, der var ædru, ønskede dog ikke indledningsvist at oplyse sin identitet, så han blev anholdt som mistænkt for vold mod ekspedienten, som dog ikke havde lidt fysisk overlast.

Var utilfreds med at blive kaldt "hr"

Manden havde i butikken gået i afdelingen for dametøj, hvilket offerets kollega havde gjort manden opmærksom på.

Det var han blevet sur over, hvorfor offeret efterfølgende ekspederede ham ved køb af nogle varer. Da manden forlod forretningen, blev han ønsket en god dag efterfulgt af ordet ”hr.!”

Ringsted Outlet
Læs også
Butikstyv på spil i Ringsted Outlet - stjal mærketøj for over 10.000 kroner
Ringsted Outlet
Læs også
Butikstyv på spil i Ringsted Outlet - stjal mærketøj for over 10.000 kroner

Kunden blev fornærmet herover og spyttede ekspedienten i ansigtet.

Den anholdte blev identificeret som en 39-årig mand uden fast bopæl i Sønderborg, som blev sigtet for vold og afhørt til sagen.

Herunder oplyste han selv, at spytteriet var begrundet i, at han havde en selvopfattelse af at være kvinde og derfor var blevet provokeret af ekspedientens hilsen. Den 39-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, som senere vil blive afgjort i et retsmøde.


Nyhedsoverblik