E-sportsforeninger lider også under corona – alligevel strømmede medlemmerne til lokal klub

De fleste e-sportsforeninger har været mærket af coronapandemien. I Ringsted sSport er medlemstallet dog eksploderet på trods af krisen.

Idræts- og foreningslivet har generelt set været hårdt ramt af corona.

Det gælder også for e-sportsforeningerne, der i 2020 kun oplevede en meget lille fremgang i medlemstallet på fire procent. Det er en bemærkelsesværdig lav fremgang, da e-sportsforeninger de seneste par år generelt har oplevet en massiv medlemsinteresse. I 2019 steg medlemstallet for e-sport i DGI eksempelvis med 58 procent.

- Der er stor forskel på at lave online træning og træning i fysiske lokaler. Derfor har det været en stor opgave for mange foreninger siger Mads Didriksen, der er konsulent i DGI Esport.

Det er derfor også lidt af en succeshistorie, at Ringsted eSport i 2020 formåede at gå fra 130 til 355 medlemmer. Fremgangen skyldes Ifølge foreningen en kombination af den stigende interesse for gaming og så de online-tilbud, som foreningen har stablet på benene under corona-nedlukningen.

- Da landet lukkede ned, satte vi hurtigt kræfter ind for at skabe onlineinitiativer. Vi lavede onlinetræning i Counter-Strike med det samme, fortæller Andreas Andersen, der er formand for Ringsted eSport.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Andreas Andersen i formand i Ringsted eSport og glæder sig over den store medlemsfremgang.
Andreas Andersen i formand i Ringsted eSport og glæder sig over den store medlemsfremgang. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Lige nu gør klubben klar til, at medlemmerne igen kan mødes fysisk, og formanden glæder sig over den store medlemstilgang.

- Det er så fedt. Vi har hele tiden vist, at det vi lavede var noget af det rigtige. Men det har jo bekræftet os i, at det er det rigtige, og at vi leverer en god indsats, siger Andreas Andersen.

Foreningen starter hold med fysisk fremmøde op igen den 3. maj. Der blev ellers åbnet for indendørs idræt for børn og unge den 21. april, men Ringsted eSport er ved at få installeret nye systemer og er derfor først klar til at tage imod medlemmerne fysisk den 3. maj.

Fakta om esport i DGI