DSB tilgodeser togpendleres behov

DSB har lyttet til pendlerne og indfører faste minuttider i den kommende køreplan, der gælder fra 15. december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du skal fra Ringsted Station til Borup Station, afgår toget 20 eller 40 minutter over hel hver time.

Fra 15. december bliver det nemmere at huske, at toget afgår eksempelvis klokken 8.20 og 8.40 og igen 9.20 og 9.40 fra stationen i Ringsted mod Borup. I DSBs nye køreplan, der træder i kraft i december, er der inkorporeret faste minuttider i Ringsted. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Faste minuttal var et ønske fra pendlerne, så de ikke skal ind og se, hvornår toget kører mod øst næste gang. Det er alt sammen mindre ændringer i køreplanen, så der ikke er en masse nye tider at skulle forholde sig til, siger trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov.

Spar 20 minutter

I dag er intervallerne i retning Ringsted-København 25/35 minutter og i retning København H-Ringsted 24/36 minutter. Det bliver altså nemmere fra 15. december, hvor afgangstidspunktet er et fast minuttal hver time.

Også pendlerne, der skal med et regionaltog, der starter i Slagelse, mod København om morgenen, får det nemmere. Når den nye køreplan træder i kraft 15. december, kan de, der skal videre med S-tog fra Ny Ellebjerg Station, spare 20 minutters rejsetid og dermed møde på arbejde i København kl. ni, da de dermed sparer den tid, det taget at køre ind til København H og ud igen til deres destination.

Sporarbejde i foråret

I Slagelse afgår regionaltoget Re 4314 klokken 7.42, og om eftermiddagen kører det retur fra Østerport Station som Re 4347. Det afgår fra Slagelse og stopper blandt andet i Sorø, Borup og Høje Taastrup og er i København klokken 8.43. Retur skal passagererne stå på fra Hovedbanen klokken 15.59.

Passagerer på Nordvestbanen skal holde lidt ekstra øje med togtiderne i midten af maj til midt august i 2014. Der er sporarbejde, da den resterende del af dobbeltsporet mellem Holbæk og Roskilde skal etableres.

- Det sker i kristihimmelfartsferien og i et par weekender i november i forbindelse med Femern Belt-arbejdet. Arbejdet, der blandt andet skal give højere broer, foregår om aftenen, natten og i weekender, uddyber trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov.

Tjek om toget er rettidigt

På Rejseplanen.dk, der løbende bliver opdateret, kan du allerede nu se ændringerne i den nye køreplan, og samtidig tjekke om dit tog er rettidigt.

På DSB.dk kan du finde den nye rejseplan i pdf-format, og papirudgaven kommer til at ligge i 7-eleven-butikker landet over.


Nyhedsoverblik