Derfor bliver heste ifølge ekspert skamferet

Ifølge profileringsekspert handler skamfering af heste ofte om noget andet end selve hesten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I den seneste tid er flere tilfælde af skamfering og overgreb på heste dukket op forskellige steder i regionen.

quote Det kan være svært at vide, hvornår personen føler at have opnået sit mål

Charlotte Kappel, Ph.d. i forensic psycology fra Liverpool University

Mandag gik det ud over Mette Brandts hest Hungry Firfod, da hoppen blev skåret i sine kønsorganer.

Ifølge Charlotte Kappel, der er blandt Danmarks førende eksperter inden for profilering, peger på, at hesteskamfering sjældent har en seksuel undertone.

- Forskning viser, at skamfering eller udøvelse af vold og overgreb over for ofre, der ikke kan forsvare sig selv, er forbundet med hævn eller vrede, siger hun.

Charlotte Kappel er kriminalpsykolog.
Charlotte Kappel er kriminalpsykolog. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Charlotte Kappel har en kandidatgrad i psykologi og en Ph.d. i forensic psycology fra Liverpool University. 

Hun har længe beskæftigede sig kriminel profilering og har i en længere periode været tilknyttet rigspolitiet i Danmark.

Kommunikativt udfordret

Ifølge Charlotte Kappel handler sager om skamfering af heste ofte om noget andet, og begås af gerningspersoner, der ikke er gode til at kommunikere deres følelser.

- Der er oftest tale om en person med indebrændte aggressioner, der ikke har lært eller i stand til at kommunikere sin vrede til andre, siger hun.

Profileringseksperten mener også, at det nok ikke er alle og enhver, der kan finde på at mishandle heste, men højst sandsynligt en person med en form for personlighedsforstyrrelse.

Læs også
Hest skamferet i Ringsted
Læs også
Hest skamferet i Ringsted

- Hvis det er hævnrelateret, så er der høj sandsynlighed for, at det er en person med en moderat personlighedsforstyrrelse, fortæller Charlotte Kappel.

Charlotte Kappel påpeger, at en menneske med en personlighedsforstyrrelse i sådanne sager arbejder ud fra en logik, som kan være svær at gennemskue for majoriteten af befolkningen. 

- Gerningspersonen vil højst sandsynligt forsætte, indtil de føler, at de er blevet set eller hørt, og at deres sag er gennemført. Det kan være svært at vide, hvornår personen føler at have opnået sit mål, siger hun.

Hvorfor heste? 

Ifølge Charlotte Kappel findes der ikke forskning om denne slags adfærd, hvor heste er omdrejningspunktet. Men det betyder ikke, at det ikke kan eksistere.

Ikke desto mindre er historier om skamferinger af heste noget, som i større grad får mediebevågenhed sammenlignet med andre dyr så som gris og køer.

Mette Brandt var chokeret, da hun fandt sin hoppe med blod løbende ned af benene.
Mette Brandt var chokeret, da hun fandt sin hoppe med blod løbende ned af benene. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Det kan skyldes, at hesten også er mere udsat, da den i højere grad er forbundet med mennesket - og dermed kan være en stedfortræder for et menneske, hvis man ønsker hævn, lyder det.

- Heste er et specielt dyr på rigtig mange måder, fordi den har en særlig rolle i vores samfund, siger hun.


Nyhedsoverblik