Danmarks bedste vine kåres i weekenden

Foreningen af Danske Vinavlere har i år 20 års jubilæum, og det bliver markeret på årets vinskue, hvor Danmarks bedste vin skal kåres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag den 15. juni fejrer Foreningen af Danske Vinavlere 20 års jubilæum.

Klokken 11 slår de dørene op på Hotel Scandic i Ringsted, hvor der bliver mulighed for at møde en masse danske vinavlere.

Smag vin og mød ildsjæle

Der vil være kåring af danske vine produceret i 2011 og 2012, og der vil være mulighed for at møde en stor del af de ildsjæle, som har været med til at muliggøre produktion af vin i Danmark.

I forbindelse med kåringen vil der være mulighed for at smage et stort og bredt udvalg af vine produceret i Danmark, hvilket betyder, at Vinskuet giver mulighed for at danne sig et effektivt overblik over Dansk vin.

De deltagende 79 vine er fordelt på følgende kategorier:

  • Rødvin
  • Hvidvin
  • Rosévin
  • Clairet
  • Mousserende vin
  • Sød dessertvin
  • Hedvin

Læs mere her.


Nyhedsoverblik