Danish Crown tilbagekalder stor mængde rullepølse

Mistanke om listeria betyder, at Danish Crown tilbagekalder al rullepølse produceret den seneste måned.

Danish Crown tilbagekalder al rullepølse, som virksomheden har produceret siden 1. juni.

Det skyldes mistanke om et udbrud med listeria, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Danish Crown tilbagekaldte tidligere på ugen et parti rullepølse produceret den 29. juni.

Men nu har man ud fra et forsigtighedsprincip tilbagekaldt al rullepølse produceret siden 1. juni.

Læs også
Ny robot skal skåne slagteriarbejdere for tonstunge løft
Læs også
Ny robot skal skåne slagteriarbejdere for tonstunge løft

Lena Bjertrup, som er direktør for fødevaresikkerhed hos Danish Crown, siger i pressemeddelelsen, at der blev sat en omfattende testindsats i gang, efter at man tilbagekaldte det oprindelige parti.

- Vores test har ikke vist spor af listeria i rullepølse produceret tidligere end den 29. juni, men da vores test har indikeret, at enkelte produkter produceret efter den 29. juni kan indeholde listeria, har vi valgt at tilbagekalde al rullepølse produceret siden den 1. juni, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun understreger, at i sådan en situation kan Danish Crown ikke være forsigtig nok.

Nye produkter sendes ikke på markedet, før der er en negativ listeriatest for hvert parti af rullepølse.

Disse mærker kaldes tilbage