Butikstyv på spil i Ringsted Outlet - stjal mærketøj for over 10.000 kroner

Lørdag eftermiddag måtte politiet rykke ud til Ringsted Outlet. Her var en mand i færd med at stjæle dyrt mærketøj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag sidst på eftermiddagen måtte politiet rykke ud til Ringsted Outlet.

Her var en mand i færd med at tage for sig af varerne uden at betale ved kassen.

- Vi fik en anmeldelse klokken 15.33 om, at en mand var i færd med at stjæle diverse tøjgenstande, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden gik specifikt efter mærketøj og stjal for mere end 10.000 kroner - men blev altså anholdt, inden han kunne nå at stikke af med det.

Der er tale om en udenlandsk butikstyv, som bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag kl. 10.00.