Butikker ønsker fri parkering i december

Ringsted Handelsstandsforening foreslår fri parkering i bymidten i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Kunderne stresser og bliver væk. Og personalet må ustandseligt løbe en tur og flytte parkeringsskiver.


 


Men nu skal det være slut. Ringsted Handelsstandsforening opfordrer borgmester Niels Ulrich Hermansen (V) og formanden for Klima- og Miljøudvalget, Svend-Erik Jakobsen (S), til at indføre et forsøg: I hele december bør der være fri parkering i bymidten, foreslår foreningens formand, Tulle Olsen.


 


Og problemerne er store, fortæller flere forretningsindehavere til DAGBLADET Ringsted.


 


- Det er, som om folk skal straffes for at bruge byen. Jeg vil hellere have, at byen er fyldt op med biler, siger Rune Elmegaard, der har brugskunstbutikken Direktør Hvid i Tinggade, hvor man ikke må holde mere end en halv time.


 


- En halv time er ikke nok for mine kunder. Og tit kommer de for sent, fordi de skal ligge og køre rundt efter en parkeringsplads, siger Marianne Boksa fra frisørsalonen Con Amore på den anden side af gaden.


 


Svend-Erik Jakobsen vil overveje forslaget om et forsøg, men er lidt forundret.


 


- For at tilgodese de handlende, der har ønsket cirkulation, for at flere kan få mulighed for at parkere, gik vi med til at lave restriktionerne med tidsbegrænsning, siger han til DAGBLADET Ringsted og tilføjer, at faren ved at indføre fri parkering er, at pladserne bliver fyldt af medarbejderes biler, der vil holde hele dagen og blokere for kunderne.


 


/ritzau/ 


Nyhedsoverblik