Brandvæsenet var hurtigt fremme ved Sørup Herregård ved Ringsted, da der søndag eftermiddag kom røg ud fra hovedbygningen. Heldigvis lykkedes det at slukke branden, før den bredte sig til andre bygninger.
- Det er ret forfærdeligt at stå og se på, at så flot en gammel bygning er i brand. Men jeg er glad for, det blev holdt til den ene del, så det ikke bliver en alt for omfattende genopbygning, siger Christopher Christiansen.
Det er ret forfærdeligt at stå og se på, at så flot en gammel bygning er i brand
Han overtog i marts i år driften med herregården sammen med sin mor, Lene Christiansen.
Det tyder på, at branden er startet i køkkenet i hovedbygningen. Brandteknikere skal i løbet af dagen ind for at finde ud af, hvorfor branden er opstået.
Prøver at holde åbent
Da branden opstod mens der boede gæster på herregården.
- Der var nogle gæsterne der på grund af røg i går valgte at sige, at de ville prøve at finde noget andet sted. Men der er åbent nu, og vi forsøger at gøre vores, så vi kan holde så meget som muligt. Men vi kender selvfølgelig ikke helt betydningen af det. Og vi ved ikke, hvornår vi får adgang til det hele igen, forklarer Christopher Christiansen.
Vi har møde med nogle brandteknikere senere, hvor vi forhåbentlig får noget info om, hvordan det ser ud indenfor og hvad vi kan bruge og ikke kan bruge
Han tog selv afsted, da personalet søndag ringede og fortalte, at der kom røg ud fra hovedbygningen. I hovedbygningen ligger restauranten, og den er lukket indtil videre.
Christopher Christiansen håber snart at finde ud af, hvornår køkken og restaurant kan tages i brug igen.
- Vi har møde med nogle brandteknikere senere, hvor vi forhåbentlig får noget info om, hvordan det ser ud indenfor og hvad vi kan bruge og ikke kan bruge. Men hele praktikken i det kender vi ikke, siger Christopher Christiansen.
Hovedbygningen er opført i nybarok-stil i 1909.