Brand på Ringsted Produktionsskole

Onsdag morgen opstod der en større brand på produktionsskolen i Ringsted. Branden er angiveligt opstået, fordi der gik ild i en juledekoration.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning bekræfter over for TV ØST, at de onsdag morgen har sendt flere styrker til at bekæmpe branden i produktionsskolen i Ringsted. Det er angiveligt en juledekoration, der er skyld i branden.

- Lige nu er ved vi at danne os et overblik over situationen, men branden skulle gerne være under kontrol nu, siger Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

Som følge af branden har der været kraftig røgudvikling på skolen, og alle tre etager skulle være røgforurenet. Derfor har skolen besluttet at sende eleverne hjem resten af dagen. 

 


Nyhedsoverblik