Brand i slikbutik fører til evakuering af naboer

Otte personer måtte natten til tirsdag evakueres, da der var frygt for at en brand i en slikbutik skulle brede sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til, men otte personer blev natten til tirsdag evakueret, da der var melding om brand og kraftig røgudvikling i en slikbutik i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Meldingen om branden i Sct. Hans Gade blev ringet ind til 1-1-2 klokken 02.34.

- Der var tale om brand i en overophedet kompressor i en fryser, så vi anser det for en elektrisk brand. Frygt for, at branden skulle brede sig gjorde dog, at vi valgte at stemme dørklokker og evakuere alle i opgangen, fortæller Martin Bjerregaard til TV ØST.

I alt otte personer blev evakueret – lige fra et spædbarn til en person på 70 år.

- Alle havde det fint, og der skete jo heldigvis ikke noget alvorligt. Efter en times arbejde på stedet kunne de komme tilbage i seng, siger Martin Bjerregaard.


Nyhedsoverblik