Bortvist værtshusgæst overfaldt 18-årig

En 31-årig mand er sigtet for vold, efter han torsdag overfaldt en 18-årig mand med slag i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand fra Stenlille blev torsdag aften overfaldet i Nørregade i Ringsted.

Midt- og Vestsjællands Politi har efterfølgende anholdt og sigtet en 31-årig mand fra Hårlev for vold. Ifølge politiets oplysninger slog han den 18-årige i hovedet og på skulderen, inden overfaldsmanden nikkede hovedet ind i brystet på sit 18-årige offer.

Det viste sig efterfølgende, at den 31-årige var blevet bortvist fra et værtshus inden overfaldet, hvor han også tog den 18-åriges mobiltelefon.

Fredag vil polities jurister beslutte, om den 31-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 


Nyhedsoverblik