Bølge af airbag-tyverier rammer regionen: 53 biler ødelagt

Indbrudstyve har i weekenden stjålet airbags hos en række autoforhandlere på Sjælland. I alt 53 biler er denne weekend blevet ødelagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

53 biler er i weekenden blevet brækket og og ribbet for airbags ved autoforhandlere på Sjælland.

Det viser døgnrapporterne fra Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Natten til fredag blev en autoforhandler i Næstved ramt, og 12 biler blev brækket op. Natten til lørdag gik det ud over en autoforhandler i Roskilde, hvor 13 biler blev ødelagt - og natten til søndag blev 28 biler hos to autoforhandlere i Ringsted udsat for airbag-indbrud.

Det ser ud til, at tyvene både har haft kendskab til de enkelte bil-modeller, og har taget sig god tid, siger Martin Bjerregaard

Tyverierne er især gået ud over Opel, hvor 26 biler er blevet udsat for indbrud og hvor 32 airbags er blevet stjålet.

Indbruddene i Ringsted er sket mellem klokken 16.00 lørdag eftermiddag og 10.40 søndag formiddag.

- Det ser ud til, at tyvene både har haft kendskab til de enkelte bil-modeller, og har taget sig god tid til indbruddene. Det tager tid at bryde ind i så mange biler, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Bølge af airbag-tyverier

Sjælland har den seneste tid været plaget af en del indbrud hos autoforhandlere, hvor målet har været airbags.

Ud over en træls forlænget weekend for autoforhandlerne på Sjælland, så er det kun to uger siden, at 16 biler blev ribbet for airbags i Sorø,

- Vi vil meget gerne høre fra nogen, der måske har bemærket noget usædvanligt natten omkring tidspunkterne for indbruddene, siger Martin Bjerregaard til TV ØST.

Ved tidligere indbrud har teorien været, at de stjålne varer ender på markeder i Østeuropa.


Nyhedsoverblik