Biltog fra Ringsted er droppet

Tysk jernbaneselskab aflyser planer om at køre biltog fra Ringsted

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted skulle blive den første by i Danmark, der kunne tilbyde rejsende at sætte bilen på toget og i en hyggelig togkupé lade sig fragte på ferie sydpå. Men forhandlingerne mellem DSB og et datterselskab under de tyske statsbaner er endeligt droppet. Det skriver Dagbladet

- Vi har meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre, for det ville simpelthen blive for dyrt for os. Priserne er desværre for høje i Danmark, lyder det fra det tyske selskab

Ringsted Kommune var meget positiv over for idéen, men det var mellem DSB, Banedanmark og det tyske firma, at aftalen skulle i hus.

- Vi ved ikke så meget om, hvad de præcist havde af økonomiske overvejelser, men vi gav dem et bud på, hvad det ville koste dem, hvis vi skulle køre togene, siger planlægningschef hos DSB Ole Raft, der ærgrer sig over, at planerne ikke blev til noget

- Vi var da positive over for idéen, for nye passagerprodukter vil altid være en styrkelse for os. Men i det store billede ville biltogene have udgjort en marginal del af vores produkt, da vi primært skulle sikre togkørslen, tilføjer han.


Nyhedsoverblik