Bilister slog alarm: Bil kørte ræs på Vestmotorvejen

En 41-årig mand fra Ringsted kørte tirsdag så hurtigt på Vestmotorvejen, at medtrafikanterne meldte ham til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bilist med meget høj fart udløste tirsdag formiddag en politialarm på Vestmotorvejen.

Her ringede bekymrede bilister til politiet omkring manden, der i meget høj fart kørte af Vestmotorvejen ved Ringsted i retning mod København.

Da politiet nåede frem blev manden målt til at køre 180 kilometer i timen, og det lykkedes betjentene at standse bilen omkring klokken 11.00.

Bag rettet sad en 41-årig mand fra Silkeborg – og han kan nu vente sig et retsligt efterspil og en mærkbar bøde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I udgangspunktet udløser sådan en fart normalt en bøde på mindst 5.000 kroner, og en betinget frakendelse af kørekortet, der også udløser krav om en ny køreprøve.


Nyhedsoverblik