Bilist slap mirakuløst fra rulletur med bilen

Ingen kom noget til, da 2 biler natten til tirsdag stødte sammen på Vestmotorvejen. Selv om den ende bil landede på taget, slap føreren uden skader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et uheld havde heldigvis heldig udgang natten til tirsdag. Klokken 1.30 kørte 2 biler sammen på Vestmotorvejenved Ringsted Øst, hvor en 44-årig kvindelig bilist fra Sorø ramte en 59-årig mand fra Herlufmagle.

- De kører begge 2 i østlig retning, og de kører i samme vognbane, så hvorfor de rammer hinanden, er underligt. Manden får sig en ordentligt trilletur, som ender med, at bilen lander på taget, men på mirakuløs vis kommer han ikke noget til, fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen af de 2 involverede var påvirkede.


Nyhedsoverblik