Bilbrand lukkede motorvej ved Ringsted

Mandag formiddag brød en bil i brand på Vestmotorvejen ved Ringsted. Det fik beredskabet til at spærre motorvejen i østgående retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 11 mandag formiddag fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmledelse om en bilbrand på Vestmotorvejen.

- Anmeldelsen går på, at branden er opstået i motorrummet under kørsel, fortæller Martin Bjerregaard, som er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Føreren af bilen får den ud i nødsporet, og da brandvæsnet kommer frem, bliver motorvejen lukket.

Klokken 11.33 bliver det ene af de to spor åbnet for trafik igen.

Ifølge Martin Bjerregaard ser det umiddelbart ud til, at føreren af bilen er sluppet fra branden uden mén.

 


Nyhedsoverblik