Bibliotek indfører nyt koncept - kom og date en bog

Kom og date en bog. Sådan lyder opfordringen fra bibliotekaren på Ringsted Bibliotek. Her kan man nuppe en en rød pose, som kan overraske, med hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Date en bog.

Ja, du hørte rigtigt. Der er ikke tale om programmet Date mig nøgen, men Date en Bog, som er et nyt koncept på Ringsted Bibliotek.

- Kom og date en bog. Det er altid vildt inspirerende at blive udfordret på sine læsevaner, og det er ikke så farligt, siger Camilla Bøcher Roesen, der er bibliotekar på Ringsted Bibliotek.

En blind date, en pinlig date

Udstillingen består af flere forskellige røde poser. Der er eksempelvis en blind date, en tyk date og en pinlig date.

- Det er en udstilling med kærlighedsbøger. Det har lige været Valentines Day, og der lavede vi et Facebook-opslag om, at det godt kan være, det var Valentines Day, men man kan læse en god kærlighedshistorie hver dag, og så satte vi de her kærlighedsbøger op. For at lave noget, der kunne skabe noget opmærksom og gøre lånerne nysgerrige lavede vi det her Date en bog-koncept, siger bibliotekar Camilla Bøcher Roesen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Date en bog. Det er budskabet bag en ny udstilling på Ringsted Bibliotek.
Date en bog. Det er budskabet bag en ny udstilling på Ringsted Bibliotek. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

 Lidt for enhver smag

Borgerne, der tropper op på biblioteket, kan - hvis de tør - nuppe en rød pose med en hemmelig date. Den udvendige indpakning afslører dog en smule om indholdet - ligesom det måske kan være tilfældet i den virkelige verden.

- Ligesom vi som mennesker har forskellige smage i hinanden, så er der også forskellig smag i, hvad man læser af bøger. Uden at afsløre for meget for kommende datere, så er der en uhyggelig date, en nørdet date og en sjov date. Så der er lidt for enhver smag, siger bibliotekar Camilla Bøcher Roesen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udstillingen på Ringsted Bibliotek består af forskellige røde poser med forskellige bøger indeni.
Udstillingen på Ringsted Bibliotek består af forskellige røde poser med forskellige bøger indeni. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Udstillingen varer i alt 14 dage - denne uge og næste uge med.

Udstilling matcher med sæson eller trends

Ringsted Bibliotek har løbende forskellige udstillinger, som skal inspirere læserne til at læse noget nyt.

- Vi har forskellige udstillinger. Tit prøver vi at matche udstillingen med sæsonen. Det er for at lave noget fedt visuelt i bilbioteksrummet og måske inspirere folk til at læse en bog, de måske ikke lige havde tænkt, de skulle læse, da de kom, siger Camille Bøcher Roesen.

- Vi får tit ros. Men det er også noget, vi prioriterer, at det skal være sjovt, kreativt, fængende og inspirerende, så man har lyst til at låne de bøger, der er udstillet.


Nyhedsoverblik