Besøgstal firdoblet - borgerne er vilde med containerbibliotek i Ringsted

I 2018 fik Ringsted Kommune et nyt mobilt bibliotek i en gammel skibscontainer. Nu er prøvetiden slut, og bibliotekets fremtid skal derfor diskuteres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i fire landsbyer i Ringsted Kommune har siden oktober 2018 kunnet låne bøger, uden at skulle køre ind til Ringsted by. Byerne har nemlig været en del af et projekt, hvor en gammel ombygget skibscontainer har fungeret som mobilt bibliotek.

- Vi har lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne, og det viser sig, at folk er virkelig glade for det, siger Camilla Roesen, der er bibliotekar på Ringsted Bibliotek og en af de to medarbejdere, som står for projektet.

quote Det viser sig, at folk er virkelig glade for det

Camilla Roesen, bibliotekar på Ringsted Bibliotek

Firdobling i antal brugere

Det mobile bibliotek, Mobibben, står en uge ad gangen i landsbyerne Ørslev, Nordrup, Vetterslev og Bringstrup. Inden den ombyggede skibscontainer blev til et bibliotek, havde byerne besøg af en bogbus en halv time og ugen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Biblioteket har samme åbningstider som hovedbiblioteket i Ringsted.
Biblioteket har samme åbningstider som hovedbiblioteket i Ringsted. Foto: Søren Langhorn - TV ØST

Et af kravene fra Kultur- og Fritidsudvalget i Ringsted Kommune til biblioteket var, at antallet af besøgende skulle stige med minimum 50 procent i forhold til antallet af bogbusbrugerne.

Og det krav må man sige, at Mobibben har levet op til.

Antallet af brugere er nemlig steget med hele 430 procent sammenlignet med bogbussen.

Bibliotekscontainer
Læs også
Nu kan du gå på biblioteket i en container i fire byer
Bibliotekscontainer
Læs også
Nu kan du gå på biblioteket i en container i fire byer

Ifølge Camilla Roesen er en af grundene til den store succes de udvidede åbningstider og fleksibiliteten. For med en fast container i stedet for en bogbus er det blevet muligt at have samme åbningstider som hovedbiblioteket i Ringsted.

Mulighed for flere biblioteker

Prøveperioden er udløbet for Mobibben, men ordningen fortsætter frem til dens skæbne skal afgøres. I første omgang skal det diskuteres på et møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

- Antallet af besøg er femdoblet, og det vidner om, at lokalsamfundene gerne vil have muligheden for et bibliotek. Derfor vil jeg foreslå på mødet på tirsdag, at vi får undersøgt mulighederne for at indføre biblioteker i de andre byer også, siger Daniel Nørhave (DF), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

quote Vi forventer bestemt ikke, at Mobibben bliver taget ud af drift

Daniel Nørhave (O), formand for Kultur- og Fritidsudvalget

Om bibliotekerne skal være stationære eller mobile ligesom Mobibben, ved Daniel Nørhave endnu ikke, for det handler også om økonomien i det.

- Vi forventer bestemt ikke, at Mobibben bliver taget ud af drift, men vi skal undersøge mulighederne for at få endnu bedre og måske stationære biblioteker, for på den måde undgår man, at folk kun har et bibliotek en uge ad gangen, og så får borgerne en endnu bedre oplevelse, siger Daniel Nørhave.

Når Kultur- og Fritidsudvalget har taget deres beslutning på tirsdag, sendes den videre til Økonomiudvalget. Efterfølgende sendes afgørelsen til byrådet i Ringsted Kommune, som tager den afgørende beslutning.

Ser indslaget fra åbningen d. 1. oktober 2018

Nyhedsoverblik