Benløse vandt første DM kvartfinale

Benløse Floorball satte trumf på mod Sunds på hjemmebane

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Benløse Floorball vandt lørdag aften over Sunds 9-4 på hjemmebane foran 250 tilskuere. Det fortæller klubben selv til TV ØST. 

Publikum så et hjemmehold lægge tempofyldt fra land, og efter 13 minutters spil stod den 3-0 på tavlen og det lignede lidt en langgaber af en walk-over. Men Sunds slog tilbage og reducerede to gange i løbet af de første tyve minutter, og så var der igen kamp.

I anden periode satte Benløse så trumf på med tre ubesvarede mål, og så var kampen reelt afgjort. I sidste periode blev det også 7-2, og så byttede de to hold ellers mål indtil tiden randt ud.

For Benløse blev der givet slutspilsdebut til en lang række unge spillere, fordi cheftræner Jens Hagbarth kunne køre på tre kæder i store dele af kampen, og blandt andet hele tredje periode.

- I morgen går vi naturligvis efter at komme på 2-0 i serien. Det vil være et vigtigt skridt inden vi skal besøge Sunds' svære hjemmebane i næste weekend, sagde en tilfreds Hagbarth efter kampen.

Eneste malurt i bægeret fra skader til Mathias de Fries og Milan Adam, der begge er tvivlsomme søndag, hvor kamp 2 spilles kl. 15 i Dansk Kabel TV Arena. 


Nyhedsoverblik