Kort før midnat blev brandvæsnet tilkaldt til Fynsgade i Ringsted, hvor der opstod en brand i en kælder.
- Der er gået ild i nogle effekter. Vi ved ikke, hvordan den er opstået, men det kan skyldes noget elektricitet, siger Lars Mogensen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Branden kunne have udviklet sig
Ifølge indsatsleder Torben Larsen, så kunne branden være blevet voldsom.
- Når jeg når frem er der ild i et enkelt kælderrum, og efterhånden som røgdelerne går i kælderen, breder det sig til to rum mere, og der får vi styr på den, siger han.
Da brandvæsenet nåede frem var de fleste borgere allerede ude, mens de sidste blev evakuerede.
Senere i dag skal der foretages en brandundersøgelse, så man præcis kan finde ud af, hvorfor branden opstod.