Atter tog mellem Roskilde og Ringsted

En nedfalden køreledning i Viby Sj. betød togkaos lørdag aften. Omkring midnat kunne togene atter køre mellem Ringsted og Roskilde, men kun i et spor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter flere timers togkaos lørdag aften, hvor togtrafikken mellem Roskilde og Ringsted blev stoppet, kom togene ved
midnatstid så småt i gang igen.

En nedfalden køreledning ved Viby Sj. stoppede togtrafikken mellem de to stationer. Alle tog til og fra København - herunder også fjerntogene til og fra Jylland - stod stille, oplyser DSB.

Men ved midnatstid kunne togdriften genoptages med diesellokomotiver. DSB advarer dog om, at der fortsat vil være forsinkelser, da man kun kan køre på det ene spor på strækningen.
/ritzau/


Nyhedsoverblik