Tre mænd varetægtsfængslet - sigtet for spionage

Tre ledende ASMLA-medlemmer nægter sig skyldige i at have spioneret på vegne af saudiarabisk efterretningstjeneste. Det kom frem i Retten i Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mænd, der er sigtet for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark, varetægtsfængsles frem til 27. februar. Det besluttede en dommer i Retten i Roskilde tirsdag eftermiddag.

De tre ledende ASMLA-medlemmer nægter sig skyldige i at have spioneret i Danmark på vegne af saudiarabisk efterretningstjeneste.

Mandag oplyste Politiets Efterretningstjeneste på et pressemøde, at de havde anholdt og sigtet de tre mænd for i perioden 2012 til 2018 at have spioneret i Danmark til fordel for Saudi-Arabien.

Ifølge PET har de blandt andet indsamlet oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder i Danmark og i udlandet og videregivet disse oplysninger til en saudiarabisk efterretningstjeneste.

ASMLA-medlemmerne har holdt til i Ringsted

På retsmødet tirsdag, hvor anklageren læser sigtelsen op, fremgår det yderligere, at spionagen blandt andet skal være sket fra forskellige adresser i Ringsted. ASMLA-medlemmerne har blandt andet drevet en iransk tv-station fra en adresse på Sct. Bendtsgade i Ringsted. 

ASMLA står for gruppen Arab Struggle Movement for the Libération of Ahvaz, der af den iranske regering beskyldes for at have stået bag angreb på iransk militær.

Ringsted politiaktion
Læs også
Tre sigtet for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark - trækker tråde til iransk tv-station i Ringsted
Ringsted politiaktion
Læs også
Tre sigtet for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark - trækker tråde til iransk tv-station i Ringsted

Anholdelsen sker, efter at politiet i november 2018 sigtede de tre mænd for at have billiget et terrorangreb i Iran i september 2018. I den forbindelse ransagede politiet og PET hos de tre ASMLA-medlemmer.

Det er på den baggrund, at PET og politiet mener at vide, at de tre mænd har været involveret i spionageaktiviteter i Danmark på vegne af Saudi-Arabien.

Mændene nægter sig også skyldige i sigtelsen om at have billiget terrorangrebet.


Nyhedsoverblik