Medlemmer af ASMLA fortsat varetægtsfængslet efter nye sigtelser

Tre medlemmer af iransk separatistbevægelse er varetægtsfængslet frem til den 9. juli efter nye sigtelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter et længere retsmøde torsdag, der varede til efter midnat natten til fredag, er fængslingsgrundlaget mod de tre ledende ASMLA-medlemmer blevet udvidet til også at omfatte nye sigtelser.

De tre mænd er varetægtsfængslet frem til den 9. juli 2020.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

De ledende ASMLA-medlemmer er i forvejen sigtet for at billige terror og spionage, men sigtelserne omfatter nu også finansiering af terror samt spionage mod militære anliggender. 

Ifølge dr.dk drejer finansieringen af terror sig om, at medlemmerne skal have fået eller forsøgt at få mindst 20 millioner kroner, som skulle bruges til terror. De 20 millioner blev forsøgt skaffet fra Saudi-Arabien, hævder politiet. 

Desuden beskyldes den ene af mændene ifølge dr.dk for at have forsøgt at skaffe, hvad der svarer til 37 millioner kroner til forskellige grupper, som angiveligt bedriver terror.

Oplysningerne kom frem under retsmødet torsdag. 

Nægter sig skyldige

De tre mænd er fra separatistbevægelsen ASMLA, Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz. Den kæmper for løsrivelse af et område fra Iran.

De tre medlemmer er tidligere blevet sigtet for at billige terror og for spionage på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste. Det skal være sket i perioden fra 2012 til 2018.

Politiaktion Storebælt
Læs også
Medlemmer af ASMLA sigtes for at finansiere terror
Politiaktion Storebælt
Læs også
Medlemmer af ASMLA sigtes for at finansiere terror

Advokat Kåre Traberg Smidt er forsvarer for den ene af mændene. Han siger til Ritzau, at sagens omfang er vokset, og at mængden af papirer er enormt.

- Vi vil bede om ekstra ressourcer til forsvaret. Vi er stærkt underbemandet i forhold til at løfte opgaven. Vi står med en massiv udfordring, siger advokaten.

Han henviser til princippet om ligestilling mellem anklager og forsvarer i straffesager.

De tre nægter sig skyldige.

- Min klient nægter samtlige forhold og stiller sig uforstående overfor sigtelserne. Han har beredvilligt udtalt sig til politiet og i retten og har svaret på samtlige spørgsmål og vil også fremover gøre det, siger Kåre Traberg Smidt.

Omfattende efterforskning har ført til nye sigtelser 

For øjeblikket behandler Retten i Roskilde en sag mod en norsk statsborger med iransk baggrund, der er tiltalt for at have hjulpet en iransk efterretningstjeneste med at planlægge drab i Danmark på en af de tre mænd.

Han blev anholdt efter en omfattende aktion, hvor politiet stort set afspærrede Sjælland fra omverdenen, da man frygtede, at et attentat mod det ledende ASMLA-medlem var under opsejling i Ringsted.

ASMLA
Læs også
ASMLA-medlemmer i ny sag - her er alt, du skal vide om iranerne fra Ringsted
ASMLA
Læs også
ASMLA-medlemmer i ny sag - her er alt, du skal vide om iranerne fra Ringsted

- Siden februar har vi i samarbejde med PET gennemført en omfattende efterforskning i sagen. Der er udført et stort og grundigt arbejde, og det er baggrunden for, at vi nu rejser nye sigtelser mod de tre ledende ASMLA-medlemmer, har Lene Sørensen tidligere udtalt i en pressemeddelese vedrørende de nye sigtelser, der skulle behandles på retsmødet torsdag. Lene Sørensen er fungerende politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi. 


Nyhedsoverblik