Arrangerer motionsløb for en god sag

35-årig Rasmus Salomon fra Ringsted laver motionsløb til støtte for landets mindste patientforening - og for at hjælpe en kammerats datter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 7. maj i år arrangeres der et 100 km motionsløb i Ringsted for at skaffe penge til patientforeningen SAGSD, der har brug for al den opmærksomhed, den kan få.

Løbsarrangøren Rasmus Salomon har allieret sig med lokale sponsorer, og han er tæt på at skaffe 20.000 kr. Pengene skal bl. a. gå til 10-årige Kamille Ansager Hansen. Hun mangler det ensym, der nedbryder sukker fra leveren, så for at få et normalt blodsukker skal hun hver anden time døgnet rundt spise majsstivelse og lidt mad.

Får hun ikke sine hyppige kulhydratholdige måltider, så risikerer hun at falde om, gå i chok og dø, siger Kamilles mor, Signe Ansager Hansen.

- Det er fantastisk, at Rasmus vil hjælpe, og at han vil skabe noget opmærksomhed for patientforeningen, siger hun.

Rasmus Salomon selv er glad for at kunne gøre en forskel, siger han til TV ØST.

Hvis man har lyst til at deltage i motionsløbet, er der flere oplysninger hos www.sagsd.org eller rasmussalomon@hotmail.com


Nyhedsoverblik