Arkæologer vil gerne have center i Ringsted

Museum Vestsjælland vil overtage den tidligere amtsgård i Ringsted. Det kan komme til at koste kommunen dyrt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Museum Vestsjælland vil gerne placere deres arkæologiske enhed i Ringsted. Det fremgår af en henvendelse fra museet til Ringsted Kommune. Nu er det op til Ringsted Kommune at foreslå en mulig placering, og det er ikke så lige til. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Det er nemlig kun Amtsstuegården, der både kan rumme Ringsteds eget museum, Historiens Hus, Lokalhistorisk Arkiv og det arkæologiske center.

Kræver store investeringer

Skal den løsning i spil, kræver det, at politikerne putter mellem 12 og 25 millioner kroner i en ombygning. Det indebærer også, at Ringsted Idrætsbørnehave, der i dag bruger en del af Amtsstuegården, flytter til nye lokaler.

Byrådet skal se på, hvilken løsning det foretrækker i forbindelse med budgetforhandlingerne.


Nyhedsoverblik