Ambitiøs skolemodel kasseret

Ringsted Kommunes ambitiøse plan om at lave lektiecafeer for skolebørnene er blevet skudt ned af Undervisningsministeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Undervisningsministeriet har sagt nej til den ambitiøse skolemodel, Ringsted Kommune havde valgt skulle træde i kraft næste år. Der var ellers givet grønt lys fra Kommunernes Landsforening, KL.

- KL har sagt til os, at lektiecaféer må indgå som en del af de 30-33-35 undervisningstimer, der er lagt op til. Undervisningsministeriet siger nu, at det ikke er korrekt: Man må ikke medregne lektiecaféer som en del af timetallet. Dermed falder ordningen på gulvet, siger Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen (V) til DAGBLADET Ringsted.

- Det var økonomiudvalget meget ked af at høre. Det er meget, meget uheldigt, for vi skal have det på plads til budgetbehandlingen, siger borgmesteren til avisen.

Afvisningen betyder, at Børne- og undervisningsudvalget igen må i arbejdstøjet - de får dog svært ved at nå det før budgettet skal være på plads.


Nyhedsoverblik