Ægtepar bagbundet med tape: Røver skal for retten

Den ene af de tre mænd, der i december 2013 overfaldt et ældre ægtepar i deres hjem i Ringsted, skal for retten i løbet af de kommende uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Roskilde skal i løbet af de kommende to uger behandle sagen om et groft hjemmerøveri syd for Ringsted. 

Røveriet fandt sted i december 2013, da den tiltalte og to uidentificerede gerningsmænd omkring klokken 19.50 overfaldt et ældre ægtepar i deres hus på Ømarksvej ved Væggerløse.

Mændene truede parret med to pistoler og et dækjern og krævede at få udleveret kontanter. Undervejs væltede de kvinden omkuld og satte pistolen for tindingen af hende.

Læs også: Ægtepar blev bagbundet med tape

Under røveriet blev parret desuden bagbundet med gaffatape, hvorefter mændene gennemrodede ejendommen for værdigenstande. De endte med at forlade stedet i parrets bil med 600 kroner og tre kreditkort.

Efter et stykke tid lykkedes det parret at komme fri ved egen hjælp. Hverken kvinden eller manden kom fysisk tilskade, men var på daværende tidspunkt meget påvirket af oplevelsen.

Sagen skal for retten den 21., 23. og 27. april.


Nyhedsoverblik