51-årig varetægtsfængslet efter våbenfund

Efter fundet af et større våbenlager i Benløse tirsdag er en 51-årig mand blevet varetægtsfængslet i 3 uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 51-årig mand fra Benløse er blevet varetægtsfængslet frem til 3. juli, efter at politiet tirsdag ransagede hans hjem.

Under ransagningen fandt betjenten et større våbenlager, der blandt andet talte 20 pistoler, 2 håndgranater, 5 haglgeværer og 16.000 stykker ammunition.

Intet kriminelt formål

Midt- og Vestsjællands Politi fortalte onsdag aften til TV2 ØST, at der ikke er nogen mistanke om, at våbnene skulle bruges til kriminalitet. Men med et fund i den mængde, og fordi den 51-årige ikke havde de nødvendige tilladelser til at opbevare dem, er han alligevel blevet varetægtsfængslet i 3 uger.

Våbnene var alle sammen af ældre dato – de fleste fra 2. Verdenskrig.


Nyhedsoverblik