51-årig havde våben nok til at udruste mindre hær

En 51-årig mand fra Ringsted blev tirsdag anholdt og sigtet for at have store mængder våben og ammunition liggende på sin bopæl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands politi har anholdt en 51-årig mand, efter der blev fundet et større våbenlager på mandens bopæl i Ringsted.

Det oplyser politiet i den netop offentliggjorte døgnrapport.

Ved mandens hjem fandt politiet

  • 20 pistoler
  • 2 revolvere
  • 5 haglgeværer
  • 20 rifler
  • 1 maskingevær
  • 2 håndgranater (uden detonatorer)
  • 2,4 kg sortkrudt
  • ca. 16.000 stk. ammunition

Politiet ransagede mandens hjem tirsdag eftermiddag på baggrund af en konkret mistanke mod manden.

Ifølge politiet var manden våbensamler, og ville ikke bruge våbnene til noget ondt. De vil dog alligevel i dag gå efter at få manden varetægtsfængslet, og alt tyder på, at han kan se frem til at få et længere fængselsophold i sagen.

Våbnene var alle af ældre dato – de fleste fra Anden Verdenskrig.


Nyhedsoverblik