¨

5-årig pige cyklede hjemmefra

Foto: TV ØST

​En eftersøgning blev sat i gang, da en fem årig pige mandag forsvandt fra en adresse i Ringsted. Forsvindingen fik dog hurtigt en lykkelig udgang.

Tæt på klokken 16.30 mandag eftermiddag slog en familie fra Ringsted alarm hos politiet. En fem-årig pige var forsvundet fra hjemmet, og et tre kvarter langt forsøg på selv at finde hende var slået fejl.

Politiet satte derfor en eftersøgning i gang, hvor patruljer blandt andet kørte ud for at lede i området.

Spottet af betjente

- Næste skridt var at få informeret taxa-chaufører, og hvem der ellers måtte færdes derude. En helikopter kunne også sættes i luften, men det blev heldigvis ikke nødvendigt, siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Pigen blev ifølge vagtchefen nemlig spottet af en af patruljerne. Hun var simpelthen kørt afsted  fra adressen på sin cykel.

Den 5-årige kunne derefter genforenes med sin mor.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App