40 år med bodybuilding og fitness i Ringsted: - Vi fejrer det med at gå over the top

Weekenden har stået på en masse selvbrunede atleter og ekstra stor fejring i anledningen af bodybuilding-forbunds 40-års jubilæum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Højt humør, glitrende bikinier og kroppe smurt ind i selvbruner fra top til tå.

Sådan så weekenden ud i Ringsted Kongrescenter, hvor der blev afholdt danmarksmesterskaber i bodybuilding og fitness. Her konkurrerede mænd og kvinder blandt andet i klasserne Junior og Master. Stævnet arrangeres hvert år af Dansk Bodybuilding og Fitness forbund (DBFF). 

quote Vi laver altid alt så stort som muligt, men stadigvæk med tanke på, at det skal være en fest for atleterne

Mickey Oliver, frivillig koordinator, DBFF

Det var ikke bare konkurrencen, som var i fokus i år. I år var stævnet helt særligt, da forbundet fejrer 40-års jubilæum. En milepæl, de er stolte af hos forbundet, og derfor har de også gjort noget ekstra stort ud af stævnet i år.

- Vi laver altid alt så stort som muligt, men stadigvæk med tanke på, at det skal være en fest for atleterne. Det er for deres skyld, vi gør det, siger Mickey Oliver, som er frivillig koordinator hos DBFF, og fortsætter:

Jumping fitness
Læs også
Lone er næsten blind - og netop uddannet fitnessinstruktør
Jumping fitness
Læs også
Lone er næsten blind - og netop uddannet fitnessinstruktør

- Vi har fløjet gæsteposerere ind fra udlandet, og der er andre små gimmicks, som er over the top, i forhold til hvad vi plejer at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mickey Oliver glæder sig over forbundets 40-års jubiluæm, der byder på en masse ekstra i programmet.
Mickey Oliver glæder sig over forbundets 40-års jubiluæm, der byder på en masse ekstra i programmet. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

De lokale bemærker atleterne

Det er ikke kun i kongrescenteret atleterne befinder sig. Når de bevæger sig ud for at handle, vækker deres figur og særlige indkøbsvaner opsigt.

Det er ikke hverdag for de lokale at se atleterne, som hvert år besøger den nærmeste brugs. Ifølge Mickey Oliver, så har den lokale brugsuddeler også observeret, at der er en stor begivenhed i byen.

- Han griner hvert år, og så siger han "nå, så er cirkus kommet i byen", fortæller Mickey Oliver.

kaka1.jpg
Læs også
Cykelhold kun for kvinder: - Hvis mændene kan, kan kvinderne også
kaka1.jpg
Læs også
Cykelhold kun for kvinder: - Hvis mændene kan, kan kvinderne også

I den lokale brugs lægger man også mærke til de anderledes indkøbsvaner, der er i forbindelse med stævnets gæster.

- Der er lidt andre ting, vi sælger til den almene dansker. Generelt er det meget sundt, men bananer, riskiks og rigtig mange sukkerfrie ting. Rigtig meget sukkerfri sodavand og energidrikke sælger vi til deltagerne, siger souschef i SuperBrugsen, Sarah Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sarah Pedersen er souschef i SuperBrugsen har bemærket atleternes særlige indkøbsvaner.
Sarah Pedersen er souschef i SuperBrugsen har bemærket atleternes særlige indkøbsvaner. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

Atleternes hårde arbejde vises frem

I kongrescenteret bliver atleternes mange måneders hårde forberedelse endelig vist frem.

På scenen går alt efter planen for Ann-Sofie Gustavsen, der til dagligt bor i København. Hun har nemlig vundet guld i Bikini Fitness Master-konkurrencen.

- Det føles helt rigtigt, siger hun, mens hun står med guldmedaljen rundt om halsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Ann-Sofie Gustavsen med sin guldmedalje.
Her ses Ann-Sofie Gustavsen med sin guldmedalje. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

I flere år har hun konkurreret i både udlandet og Danmark, og hun havde egentlig tænkt, at hun i 2018 skulle gennemføre sin sidste konkurrence.

- Jeg havde faktisk sagt stop sidste år, men det kunne jeg alligevel ikke, siger Ann-Sofie Gustavsen.

quote Det er det bedste stævne (i Ringsted, red.). Helt sikkert. Alt kører. Det er en helt speciel følelse

Ann-Sofie Gustavsen, atlet, Bikini Fitness Master

For hende er det noget helt specielt at være med til stævnet i Ringsted i forhold til udlandet.

- Det er det bedste stævne. Helt sikkert. Alt kører. Det er en helt speciel følelse. Alt fra publikum, scenen og alle, de folk som hjælper til backstage. Der er styr på det, siger Ann-Sofie Gustavsen.

Det er nemlig noget helt andet i udlandet.

- Det er bare en helt anden følelse, end når man kommer til udlandet. Der skal man passe sig selv lidt, siger Ann-Sofie Gustavsen.


Nyhedsoverblik