28-årig fængslet for overfald på billetkontrollør

En mand gav angiveligt en kontrollør slag i ansigtet, da han blev bedt om at vise billet i tog mod Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 28-årig mand er onsdag aften blevet varetægtsfængslet frem til den 16. december for vold mod en billetkontrollør.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden var i et tog på vej mod Ringsted, da han blev mødt af en billetkontrollør.

Læs også
Bliver kaldt 'fucking klam' og 'dumme ko', når hun vil udføre sit arbejde
Læs også
Bliver kaldt 'fucking klam' og 'dumme ko', når hun vil udføre sit arbejde

Billetkontrolløren fik angiveligt tre til fire slag i ansigtet, da han havde bedt den 28-årige mand om at vise billet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Herefter slog billetkontrolløren alarm. Den 28-årige mand blev anholdt, da toget ankom til Ringsted.

Anmeldt tidligere på dagen

Manden blev onsdag stillet for grundlovsforhør og er blevet varetægtsfængslet frem til 16. december.

Den 28-årige var allerede to gange tidligere på dagen blevet anmeldt. Den første gang var for et "voldeligt optrin", siger Boy Rasmussen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden havde angiveligt kastet rundt med møbler i Sandholmlejren, hvor han bor.

Senere samme dag var han blevet anmeldt for mistanke om butikstyveri, hvor han havde truet med kniv for at komme væk.


Nyhedsoverblik