21-årig hjælper afrikanske børnehjemsbørn

Foreningen stiftet af 21-årige Feline Frerst skal sikre kenyanske børnehjemsbørn en skolegang og et nyt skolelokale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om morgenen stod hun op med børnene på børnehjemmet og gjorde dem klar til skole. Når de kom hjem, brugte hun dagen med dem, indtil de skulle puttes.

Sådan var hverdagen for Feline Frerst fra Ringsted, der i sit sabbatår rejste til Kenya og arbejdede på et børnehjem i et østafrikanske land.

quote Jeg har knyttet mig så meget til børnene

Feline Frerst, stifter af Dream Childrens Home Denmark

- Jeg var der fra morgen til aften. Det lyder åndssvagt, fordi jeg kun har været der to gange, men det betyder virkelig meget for mig, siger den 21-årige kvinde.

Ad to omgange var hun frivillig på børnehjemmet Dream Childrens Home i Kenya, på dansk drømmebørnenes hjem.

Feline Frerst fra Ringsted har efter to besøg i Kenya stiftet en forening for kenyanske børnehjemsbørn.
Feline Frerst fra Ringsted har efter to besøg i Kenya stiftet en forening for kenyanske børnehjemsbørn. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Nu har hun etableret en søsterforening i Danmark med navnet Dream Childrens Home Denmark, som har til formål at indsamle penge til de 96 børn, der bor på det kenyanske børnehjem.

- Jeg har knyttet mig så meget til børnene og medarbejderne, der er dernede. Jeg elsker at være der. Derfor vil jeg også gerne hjælpe dem, selvom jeg ikke kan være i Kenya hele tiden. Så nu kan jeg gøre noget hjemmefra, siger Feline Frerst.

De penge, som foreningen indsamler, skal blandt andet gå til at hjælpe børnene med at komme i high school, få nye skoleuniformer og en ny skolebygning.

Sponsorater hjælper børnene

Feline Frerst har i sin tid i Kenya oplevet, hvordan gode oplevelser gør en stor forskel for børnene.

- De snakker stadig om dengang, vi lejede en hoppeborg, eller da vi købte 30 kyllinger, fortæller hun.

Judi Rye Frerst har valgt at støtte sin barnebarns projekt, fordi hun ved, pengene går direkte til børnene på børnehjemmet.
Judi Rye Frerst har valgt at støtte sin barnebarns projekt, fordi hun ved, pengene går direkte til børnene på børnehjemmet. Foto: Caroline Thomsen - TV2 ØST

Lige nu er børnehjemmet ved at bygge en ny skole til børnene. Den er blandt andet finansieret af andre velgører, men Feline Frerst har ambitioner om, at den danske forening skal være med i byggeriet. 

- Der er et byggefundment, og de har bygget de nederste lokaler. Og vi har sagt, at vi vil være med til at finansiere i hvert fald et af lokalerne, siger hun. 

Læs også
Ny friskole køber gammel skolebygning
Læs også
Ny friskole køber gammel skolebygning

Foreningens medlemmer kan bidrage med et bestemt beløb om måneden eller ved at blive sponsor for et barn på børnehjemmet.

- Stort set alle børnene på børnehjemmet er blevet valgt fra af en eller anden grund – enten er de blevet forladt, forældrene har ikke haft råd til at have dem derhjemme, eller de er blevet efterladt. Så når nogen vælger at sponsorere et barn, så bliver de valgt til igen, siger hun.

Har fået mormor med som sponsor

En af dem, der har valgt at blive sponsor for et kenyansk børnehjemsbarn er Feline Frersts mormor, Judi Rye Frerst.

- Jeg kan se, at pengene går til børnene. Med alt det Felina gør dernede nu, så kommer børnene forhåbentligt videre og kan klare sig selv, når de bliver voksne og får en uddannelse, siger Judi Rye Frerst.

Læs også
Har troet på en løgn i 40 år - Rune blev formentlig stjålet og bortadopteret
Læs også
Har troet på en løgn i 40 år - Rune blev formentlig stjålet og bortadopteret

- Vi er meget meget stolte over Feline. Vi havde aldrig troet, at hun kunne sådan noget. Og nu brænder hun for det, så det bliver hele hendes liv. 

Selvom det er måneder siden, Feline Frerst sidst besøgte børnehjemmet i Kenya, har hun stadig næsten daglig kontakt med børnene. Hun håber, at foreningen vil vokse, så det kan have en stor effekt på børnenes liv.

- Jeg håber på, det kan blive større, og at vi kan få mange medlemmer, så vi nemmere kan fuldføre projekter, siger stifteren.


Nyhedsoverblik