19 ledige for hvert job

Syd- og Vestsjælland er den landsdel, hvor der er flest ledige pr. opslåede job. Det kan måske forklare, hvorfor der ikke var en eneste arbejdsgiver med et ledi

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Camilla Bonfils har arbejdet mere end ti år i Irma, men blev fyret i februar på grund af besparelser. Siden har hun været forbi uddannelsen som social- og sundhedshjælper.

- Jeg kunne godt lide klassen og skolen, men selve arbejdet - det er lidt langt fra mig, så jeg droppede ud igen, siger hun.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse
I dag er Camilla Bonfils taget på job- og uddannelsesmesse i Ringsted i håbet om at finde et job.

- Men det her er jo mere skoler og sådan noget, kan jeg se, fortæller hun, da hun ser plakaten med stande:

- Det er jo ikke lige det, jeg er ude i  Jeg skal bare have et job, fortæller den 27-årige ledige fra Ringsted.

Mange ledige til få job
Men der er mange om de job, der findes. Mens der i august i gennemsnit var otte arbejdsløse for hvert job i Danmark, så var der 19 arbejdsløse for hvert job i Syd- og Vestsjælland. Det viser en analyse fra Nyhedsbrevet 3F.

- Det er jo rigtig, rigtig øv, men så er det jo så, at man må prøve at søge job længere væk, siger Camilla Bonfils, som blandt andet er begyndt at kigge efter job i Odense.

-Her i Ringsted er der jo ikke så langt til Odense med toget, men der er da grænser for, hvor langt væk, jeg vil søge, fortæller hun.

Plan b: uddannelse
Hvis jobansøgningerne bliver ved med at komme tilbage med afslag, er Camilla Bonfils dog klar til at prøve endnu en uddannelse.

- Nu har jeg søgt rigtig meget indenfor butiksområdet, og det er lidt umuligt at finde noget, så ja, uddannelse er en plan b.


Nyhedsoverblik