19-årig mand ville snyde Føtex

En 19-årig mand fra Ringsted forsøgte mandag at fuppe Føtex i byen ved at returnere en gammel mobiltelefon i stedet for den nye.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Få timer efter at en ny, dyr mobiltelefon var købt, forsøgte en 19-årig mand at returnere den igen i Føtex i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Personalet lurede dog problemer, og afslørede hurtigt, at den 19-årige ikke forsøgte at returnere den nyindkøbte telefon, men i stedet en ældre model.

Anholdt og sigtet

Den 19-årige er efterfølgende blevet anholdt og sigtet for bedrageri.

Han blev dog efterfølgende løsladt igen, men kan se frem til et retsligt efterspil i sagen.


Nyhedsoverblik