18-årig taget for vanvidskørsel - kørte mere end det dobbelte af det tilladte

Manden fra Borup kørte selv tilbage til fartkontrollen efter, han havde kørt mere end det dobbelte af den tilladte hastighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand fra Borup blev tirsdag kl. 18:22 fanget i politiets fartkontrol, da han kom kørende på Roskildevej i Benløse. Han kørte med 127 kilometer i timen på et sted, hvor fartgrænsen lød på 60 kilometer i timen.

- Det er det, vi kalder vanvidskørsel, fordi hastigheden er mere end det dobbelte af den tilladte hastighed, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Det betød, at manden øjeblikkeligt fik frakendt sit knap et år gamle kørekort, som han fik udstedt i oktober 2021. Derudover blev bilen beslaglagt efter reglerne for vanvidskørsel. Der er ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet i fare under vanvidskørslen.

En patrulje måtte tirsdag rykke ud til en fartkontrol i Benløse, da en bilist havde kørt mere end det dobbelte af den tilladte hastighed.
En patrulje måtte tirsdag rykke ud til en fartkontrol i Benløse, da en bilist havde kørt mere end det dobbelte af den tilladte hastighed. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Kørte tilbage til fartkontrol

Den 18-årige fører af bilen kørte selv tilbage til politiets fartkontrol efter, han var blevet blitzet.

- Han vidste ikke lige, hvad det var, der rent faktisk var sket, udover han bemærkede et eller andet rødligt blink. Så han stopper faktisk op og vender rundt og kører tilbage for lige at finde ud af det. Han finder så ud af, at det er hastighedskontrollen, der har blinket rødt, siger Martin Bjerregaard.

En patruljevogn blev efterfølgende sendt ud til stedet for at håndtere sagen. Føreren af bilen var hverken påvirket af stoffer eller alkohol under kørslen.

Lånt bil

Bilen, der nu er i politiets varetægt, viste sig at være ejet af et familiemedlem til den 18-årige fører.

- Bilejeren har ønsket, at en dommer kigger på beslaglæggelsen, som politiet har foretaget for at se om grundlaget for at beslaglægge et køretøj, der er ejet af en anden end føreren er til stede, siger Martin Bjerregaard.

Desuden kan den 18-årige se frem til en straffesag, hvor det skal konkluderes, hvornår han må generhverve sit kørekort.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Mand flygtede fra politiet efter vanvidskørsel - nu efterlyser de vidner
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Mand flygtede fra politiet efter vanvidskørsel - nu efterlyser de vidner

Nyhedsoverblik