16-årig mistede livet i højresvingsulykke - nu skal sikkerheden i rundkørsel undersøges

Vejdirektoratet vil analysere rundkørsel, hvor en 16-årig cyklist tidligere på ugen mistede livet i en højresvingsulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det fik den værst tænkelige udgang, da en lastbil tidligere på ugen ramte en 16-årig cyklist i en rundkørsel i Ringsted. 

Både lastbil og cyklist kom kørende ad Haslevvej frem mod rundkørslen, der også er en forbindelse til vejene Bragesvej og Østre Ringvej. 

quote Det er vore borgere, det går ud over ved ulykker, så det er klart, at vi vil have ordentlige rundkørsler

Torben Lollike (R), formand for klima- og miljøudvalget i Ringsted Kommune

I forbindelse med et højresving i lav fart ramte lastbilen cyklisten, der skulle lige ud, kørte over hende og trak hende med sig et stykke af vejen. 

Den 16-årige pige døde på stedet, og lastbilchaufføren har fået ar på sjælen resten af livet. 

Derfor vil Vejdirektoratet nu analyse den tragiske ulykke sammen med politiet og en bilinspektør og her blandt andet se på, om rundkørslen og vejene er sikre nok, skriver Politiken

Udvalget skal orienteres

Torben Lollike (R), der er formand for klima- og miljøudvalget i Ringsted Kommune, oplyser til avisen, at han bad kommunens administration om at orientere udvalget efter ulykken, og at kommunen vil se på, hvad den kan gøre for at forhindre lignende ulykker i fremtiden.

- Hvad er der sket? Hvorfor? Og hvad kan vi gøre for at forebygge, at noget lignende kommer til at ske igen?, siger han.

Rundkørslen er en af i alt fire rundkørsler i den pågældende omfartsvej, der hører under Vejdirektoratet.

- Men det er vore borgere, det går ud over ved ulykker, så det er klart, at vi vil have ordentlige rundkørsler, siger han.

Læs også
16-årig cyklist dør i alvorlig ulykke - påkørt af lastbil
Læs også
16-årig cyklist dør i alvorlig ulykke - påkørt af lastbil

Chaufføren havde efter alt at dømme orienteret sig, som han skulle, men skulle samtidig holde øje med trafikbillede.

Politiet tog rutinemæssigt en blodprøve af den stærkt chokeret mand på stationen, men intet tyder på, at han var påvirket af alkohol eller narko.


Nyhedsoverblik